Patientinformation og meddelelser fra din tandlæge

Vidste du, at du kan få en påmindelse via sms om din aftale hos mig, hvis du har oplyst dit mobil nummer. Du får beskeden 24 timer før din aftale.

Juni 2017

Klinikken holder sommerferie i ugerne 29,30 og 31. Alle ønskes en rigtig god sommer.

Juni 2017

En ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen viser, at flere og flere lider af mundtørhed, som en bivirkning af ordineret medicin. Hvis man producerer mindre spyt, kan det både føre til øget risiko for huller i tænderne og tandsygdomme, fordi der i spyttet er bakterier og enzymer, der virker beskyttende for tænderne og mundhulen.

Du skal være særligt opmærksom på, om du lider af mundtørhed, hvis du tager antidepressiv medicin, medicin mod astma og allergi, vanddrivende medicin, blodtrykssænkende medicin eller er i behandling med kemoterapi.

Læs meget mere om mundtørhed her, og se hvilke muligheder der er for at afhjælpe problemet.

​​

Maj 2017

Hjemmesiden er blevet opdateret, så den nu kører via en krypteret forbindelse for at skabe mere sikkerhed og tryghed for dig som bruger, når du besøger hjemmesiden og anvender online booking.

Ældre nyheder og nyttige informationer:

Maj/Juni 2016

Det forlyder, at Sundhedsministeren vil justere de kliniske retningslinjer, som har inddelt alle patienter i en grøn, gul eller rød patientkategori. Inddelingen har betydning for, hvor tit man anbefales at gå til tandlæge. Er du ikke sikker på, hvad det betyder for dig, eller hvad der er bedst for dig, så tager vi en snak om det, næste gang vi ses.

De Dansk Regioner har nu i 9 måneder indsamlet data over vores tænders sundhedstilstand, og tallene viser, at der er færre grønne patienter, end det var forudset. Det var forventet, at langt flere kunne nøjes med ét tandlægebesøg om året. Som en konsekvens heraf vil politikkerne hen over sommeren se på, om der kan strammes op på retningslinjerne, så flere patienter kan placeres i den grønne kategori. Måske kan politikkerne på denne måde på magisk vis forbedre vores tænders sundhedstilstand.

Maj 2016

Forbrugerrådet Tænk Kemi har undersøgt 32 tandpastaer for deres indhold af (uønsket) kemi. Se her, hvad Forbrugerrådet siger om din favorit tandpasta.​​

Marts/April 2015

​Er du grøn, gul eller rød patient?

Sundhedsstyrelsen har fra den 1. april indført nye nationale kliniske retningslinjer. Nu skal din tandlæge foretage en såkaldt risikovurdering og placere dig i en grøn, gul eller rød kategori.​

Hvad er formålet, og hvilken betydning har det for dig?

På den ene side opfordres du til i højere grad at tage ansvar for din tandsundhed, fordi du nu ved, at "ikke alt er i orden", hvis du ikke placeres i den grønne kategori.​

​På den anden side får du nu mulighed for at få tilskud til undersøgelser og tandrensning, hvis det skønnes nødvendigt, at du har behov for at gå oftere til tandlæge. Dertil kommer, at du vil blive vejledt i at træffe forebyggende forholdsregler i forhold til din nuværende livsstil. Altså mindre sukker, syre, tobak og alkohol samt bedre mundhygiejne.

​​​​

​August 2014

Der er lige nu en debat i medierne om, hvornår det er nødvendigt at bore i en tand, når der er konstateret et hul (karies).

Den aktuelle behandling afhænger af, hvor dybt eller stort hullet i er. Har kariesangrebet ikke gennembrudt tandens emalje, er det rigtige at observere tanden, idet man selv kan standse kariesangrebet ved god mundhygiejne og brug af fluortandpasta. Et røntgenbillede af tanden vil afsløre om kariesangrebet er behandlingskrævende. De regelmæssige røntgenkontroller (cirka hvert andet år) er nødvendige for, at man som tandlæge kan tillade sig at observere et begyndende hul. Da du ikke selv kan afgøre om kariesangrebet er stoppet, er det derfor vigtigt, at du besøger din tandlæge med de besøgsintervaller der er aftalt, for at få kontrolleret om kariesangrebet er stoppet, eller om det kræver en behandling.

​​

God mundhygiejne er normalt daglig tandbørstning om morgenen og om aftenen inden sengetid suppleret med brug af tandtråd i mellemrummene mellem tænderne. Har du tendens til paradentose skal du desuden bruge tandstikker til at rense mellemrummene mellem alle dine tænder mindst en gang dagligt!

TANDLÆGE LENA HØJTVED -​​ ​​AMAGERBROGADE 150, 3 -2300 KØBENHAVN S -​​ Telefon: 32 58 19 00​​

TANDLÆGE LENA HØJTVED

AMAGERBROGADE 150, 3

2300 KØBENHAVN S

TLF.: 32 58 19 00