Hvornår er det nødvendigt at bore?


Der er lige nu en debat i medierne om, hvornår det er nødvendigt at bore i en tand, når der er konstateret et hul (karies).

Den aktuelle behandling afhænger af, hvor dybt eller stort hullet i er. Har kariesangrebet ikke gennembrudt tandens emalje, er det rigtige at observere tanden, idet man selv kan standse kariesangrebet ved god mundhygiejne og brug af fluortandpasta. Et røntgenbillede af tanden vil afsløre om kariesangrebet er behandlingskrævende. De regelmæssige røntgenkontroller (cirka hvert andet år) er nødvendige for, at man som tandlæge kan tillade sig at observere et begyndende hul. Da du ikke selv kan afgøre om kariesangrebet er stoppet, er det derfor vigtigt, at du besøger din tandlæge med de besøgsintervaller der er aftalt, for at få kontrolleret om kariesangrebet er stoppet, eller om det kræver en behandling.

​​

God mundhygiejne er normalt daglig tandbørstning om morgenen og om aftenen inden sengetid suppleret med brug af tandtråd i mellemrummene mellem tænderne. Har du tendens til paradentose skal du desuden bruge tandstikker til at rense mellemrummene mellem alle dine tænder mindst en gang dagligt!


Telefon

32 58 19 00​​​

Booking

Kontakt

​TANDLÆGE LENA HØJTVED  -​ ​ ​​AMAGERBROGADE 150, 3 -​ 2300 KØBENHAVN S  - CVR: 14894977​